Besøg en virksomhed

En dag i en virksomhed, hvor eleverne får indblik i arbejdsgange, faglige udfordringer og konkrete opgaver. Eleverne besøger en virksomhed, som arbejder med et bestemt fag eller branche, de selv har valgt. De oplever virksomheden indefra og får indblik i, hvordan hverdagen ser ud i virksomheden. Der er mulighed for at besøge små-, mellemstore- og store virksomheder alt efter ønske.

Vi koordinerer og planlægger besøget med virksomheden med input fra lærere og UU-vejledere. Virksomheden udvælges på baggrund af, hvilken faglighed man ønsker at besøge. Dagen vil veksle mellem korte oplæg, praktiske opgaver og rundvisning.

Målsætning: At eleverne får indblik i den pågældende virksomhed. De ser virksomheden og får føling med fagligheden.